Undervisning
Jeg rider og uddanner ponyer/heste på alle niveauer. Tryghed og tillid hos såvel hest som rytter giver sammen med målrettet og fokuseret træning resultater. Jeg forsøger, med stort engagement, til enhver tid at få det bedste frem i hest og rytter.
I min undervisning lægger jeg stor vægt på rytterens opstilling og korrekt grundridning, hvor hesten går i selvbæring. Det er vigtigt for mig, at undervisning bliver uddannelse, derfor skal rytteren forstå teorien bag ridning, det bliver på den måde muligt for rytteren at vælge de ” rigtigt” løsninger når de rider selv.
Jeg har som træner haft ryttere med til DM for seniorer. DM og NM for juniorer samt DM for ponyer.